SØSYGE.
Eller
hvordan frokosten bliver indenbords, trods efterårsstormene. 12 gode tips til
at lindre eller undgå søsyge.
Af
dykkerlæge Henrik Staunstrup.
Efterårets komme.
Sommeren
er ofte perfekt til dykning. Sol og meget lidt vind. Man kan næsten forledes
til at glemme at efteråret er sæsonen med hårdt vejr, rullende søer og
vuggende dykkerbåde. Hvis du er med i gruppen af dykkere der fortsætter bådsæsonen
i efterårsmånederne, er der et altoverskyggnede problem der trænger sig på.
Efterårsvind og søsyge. Af dykkerkollegaer, venner og bekendte, vil man få
mange gode og velmenende råd, lige fra akupunktur, medicin og til at spise
rigeligt inden afgang så der er noget at kaste op. Jeg vil med denne artikel
fortælle dig om hvad søsyge er, hvorledes du kan forebygge den eller hvorledes
du behandler søsyge. Jeg slutter af med 12 gode råd mod søsyge.
Balancesansen er tre sanser.
Balancen
opretholdes ikke gennem en enkelt sans, men ved en kombination af tre sanser.
Synet, balanceorganet og stillingssansen. Balanceorganet er et tredimmisionelt
koordinatsystem, buegangene, i det indre øre, som kan registrere kroppens,
specielt hovedets bevægelser i det rummelige plan. Stillingssansen (proprioception)
er evnen til, selv med lukkede øjne, at føle positionen af vore lemmer, deres
bevægelse og retning. Fra sanselegemer i sener, muskler og led, sendes beskeder
til lillehjernen om musklernes sammentrækningsgrad og spænding, senernes strækning
og leddenes stilling. Prøv at lukke dine øjne. Til trods for det kan du godt
fornemme hvilken stilling din højre pegefinger er i. Bøj den og du ved
hvormeget den bøjer, uden at du kikker. Det er stillingssansen. For at
opretholde balancen skal to af tre virke. Hos den blinde bruges balanceorganet
og stillingssansen. Hos piloten i tæt skydække bruges synet via den kunstige
horisont samt balanceorganet. Dykkeren bruger balanceorganet og synet når vi
har bund eller top. Midtvands i dårlig sigt, mister vi orienteringen fordi både
synet og stillingssansen er ude af funktion.
Søsyge
er ubalance i balancesansen.
Når
hjernen modtager forskellige impulser fra de tre sanser, impulser som er i konflikt
med hinanden, kan man få transportsyge. Søsyge, køresyge og luftsyge er det
samme fænomen, og kaldes for transportsyge. Forskellige impulser opstår for os,
når vi på båden der gynger, får besked fra balanceorganet og stillingssansen
at vi roterer rundt, men fra synet, som er fast fikseret på f.eks. en avis
eller kameradele der skal samles, at vi er i balance. Så er søsygen og der
dermed forbundne ubehageligheder lige om hjørnet. Der er forskellige forhold
der kan fremme eller hindre søsyge. Alkohol, for lidt søvn, for koncentreret
arbejde fremmer søsyge. En at de vigtigste faktorer der har indflydelse på søsyge,
er den psykiske faktor. Både i fremmende og hindrende aspekt. Vi kender
situationen, hvor det går nogenlunde ombord på det rullende skib. Alle holder
maden i sig, men har det ikke rigtig godt. Pludselig er der machotypen der
frembringer en stor ulækker mad med røget sild og mayonaise, og sætter sig
midt i gruppen, for at vise hvor søstærk han er. At han ikke får søsyge er
formodentlig fordi, der allerede før afgang var dårlig forbindelse i hans
hjerneceller. Næppe har han taget den første bid før første mand må gå til
rælingen, og derefter følger det halve dykkerselskab i en lind strøm, til der
ikke er mere plads ved læside.
Symptomer
og betydning for dykkeren.
Alle
der har prøvet, kender og frygter symptomerne. Det starter med let utilpashed
og man bliver bleg og koldsvedende. Maven begynder at give sig til kende, og man
kæmper en stille kamp for at holde morgenmaden indenbords. Pulsen bliver
langsom og til sidst må man gå til læside og lave en offergave til søguderne.
Der er dog næppe håb om mildning af disse med en sådan gave. For dykkeren
betyder opkast og diarre at man bliver dehydreret, en tilstand der disponerer
til kvælstofrus og decompressionssyge. Den syge bliver desuden apatisk og
depressiv. Næppe foreneligt med dykning. Det kan blive så udtalt at man har
bundet de syge til deres seng, for de ikke skulle kaste sig over bord. Mange har
desværre opgivet båddykning af denne grund, men der findes forbyggelse.
Forebyggelse
og behandling af søsyge.
Der
har været meget kontroversiel diskussion om man må dykke når man bruger søsygemedicin.
Det er korrekt at al søsygemedicin også er sløvende. Men det er individuelt
fra person til person, hvor sløvende de forskellige tabletter virker, og min
holdning er at jeg hellere vil have en veltilpas, måske en anelse sløv dykker
i vandet, end en syg utilpas dykker. Jeg mener ikke at der er grund til at afskære
den store gruppe dykkere der har behov for søsygetabletter fra at dykke fra båd.
Så kraftig er den sløvende effekt ikke, at den udgør en sikkerhedsriciko. Men
man bør holde sig fra dybere dyk, idet medicinen kan være fremmende for kvælstofrus,
som vil kunne indsætte allerede ved 25 - 30 meters dybde.
Almindelige gode råd til forbyggelse kommer jeg ind på til sidst i artiklen. Desuden er der en bred vifte af gode råd, som bl.a. omhandler hypnose og akupunktur, men det synes jeg er voldsom drastiske midler, og den egentlige effekt er at virke via psyken, som er omtalt tidligere. Et ufarligt råd, som jeg blev bekendt med under skrivning af denne artikel, er fra en bekendts faster. Hun anbefaler at man placerer en dusk persille lige over navlen. Det skulle hjælpe, og jeg vil anbefale læserne at afprøve midlet. Jeg hører gerne om resultaterne.
Medicin
på det danske marked.
Der er to typer stoffer til forbyggelse af søsyge. Antihistamin, som også bruges ved allergiske reaktioner så som bistik og brandmænd, samt anticholinergica, som virker direkte på vores nerveledningssystem.
Det
er meget vigtigt at du prøver medicinen, på landjorden under kontrollerede
forhold, inden du bruger det til dykning. Det er fordi stofferne virker lidt
forskelligt på forskellige individer, og du skal prøve hvorledes den medicin
du har valgt, virker sløvende på netop dig, inden du står til havs. Under
alle omstændigheder er det en god ide at tale med din læge inden brugen, også
selvom du kun vælger et præperat der kan købes i håndkøb. Det er fornuftigt
da al medicin har nogle bivirkninger, og dem kan din læge oplyse dig om.
12
gode råd mod søsyge
Vær
udhvilet. Sørg for at få rigelig søvn inden afrejse, og på længere ture,
undgå at være oppe den halve nat.
Alkohol
er ikke forenelig med hverken søsyge, dykning eller medicin. Undgå det
derfor.
Sørg
for at spise. Ikke overfylde maven, men så du får nok mad. Det skal være
føde som maven kan omsætte rimelig hurtigt, så som pasta og grøntsager.
Fede fødevarer anbefales ikke.
Vær
mentalt godt forberedt på turen. Du skal have lyst til den, og føle at du
er egnet til den type dykning I skal lave. Hvis du er for usikker på
dykningen, kan det give sig udslag i søsyge.
Hold
dig væk fra udstødningsgasser fra båden og fra kompressoren.
Hold
dig enten i den friske luft, med udsigt til horisonten, eller læg dig under
dæk, enten med lukkede øjne eller for at sove.
Sæt
dig ikke til at læse. Så koncentrerer du dig for meget og fixerer øjnene
for fast, hvilket kan udløse søsyge.
Undgå
at udføre opgaver som kræver koncentration, så som at samle kameraudstyr.
Igen fixerer du øjnene for fast.
Stå
midtskibs. Der er mindst rulninger. Det er selvfølgelig ikke fornuftigt
hvis du skal lave en ofring. For dine medpassageres skyld bør du så trække
ud til siden. Og for din egen skyld bør dette være læside.
Hvis
du skal kaste op, bør en af dine kollegaer gå med ud til rælingen. Det er
sket at folk er kastet overbord under opkastning. Det er fordi søsyge også
giver svaghed, sløvhed og ligegyldighed.
Saml
dit udstyr når der er roligt vand, evt. inden afgang. Placer udstyrer så
det er ligetil at tage på. Det er igen for at undgå at skulle lave opgaver
der kræver koncentration.
Kast
op i læside så vinden kommer bagfra og bringer opkastet væk fra båden
Med
disse velmenende råd har du en god chance for at undgå søsyge. Og skulle du
alligevel være disponeret for søsygen, så prøv om medicin kan hjælpe dig
til også at få nogle gode båddykninger, året rundt.