KONTAKTLINSER OG DYKNING.

 

Af stud. med. Michael Dahl

 

 

Mange vil formentlig medgive mig, at en stor del af dykker-oplevelsen kan tilskrives, de visuelle oplevelser.

Derfor er det også af stor interesse for dykkere med synsanomalier, som f.eks. nærsynethed eller langsynethed, at finde den mest optimale måde at korrigere dette på. Nogle vil vælge at investere i en maske med optisk glas, andre vil benytte kontaktlinser. I denne artikel belyses de forhold, man skal tage med i betragtningerne, hvis man vælger den sidste løsning.  

            Øjets opbygning og funktion.

Øjet er opbygget som et optisk instrument. Det vil sige, at det lys, der kommer ind gennem øjet, samles og centreres i et område på øjets bagvæg. Dette område er særligt velegnet til at modtage lyssignalerne og  få dem omdannet til billeder. Er denne centreringsevne ikke optimal, har man en synsanomali. En sådan anomali kan korrigeres ved enten at placere et glas, der påvirker lysstrålerne inden de rammer hornhinden (briller), eller anbringe et korrigerende materiale på selve hornhinden (kontaktlinser).

Hornhinden er meget følsom og skal hele tiden holdes ren og fugtig. Dette sker, ved at tårekirtlen hele tiden producerer tårevæske. Denne væske fordeles jævnt, hver gang vi blinker og danner således den så kaldte præcorneale tårefilm, som er den egentlige kontakt til den foran øjet liggende luft. Det er på denne film kontaktlinserne sidder.

I takt med, at den nye tårevæske fordeles på hornhinden, fjernes den gamle væske, og med denne de eventuelle smuds partikler, der måtte sidde i tårefilmen. Den gamle væske ledes via tårekanalen ned i den øverste del af næsen. Øjet holdes således fugtigt og rent.

             Kontaktlinser.

Der findes, i Danmark, et stort udvalg i kontaktlinser, men de kan i det væsentligste grupperes i Corneale-linser (tidligere kaldet hårde- og halvhårde-linser) og Bløde-linser.

Generelt er de Corneale-linser mindre gennemtrængelige for næringsstoffer og luftarter end de bløde-linser.

De forskellige linser fås endvidere med forskel-ligt vandindhold. Dette specielt for de bløde-linser, der også fås med forskellig levetid: Endags-linser, hvor man bruger et nyt sæt linser hver gang. 14-dags-linser, månedes-linser og halvårs-linser, hvor linserne tages ud hver aften og renses, inden de igen kan sættes i næste morgen. Man får her nye linser efter de angivende perioder. Alt andet lige, er endags-linsen den mest hygiejniske løsning.

            Komplikationer ved dykning med kontaktlinser.

Hvis man overvejer at bruge kontaktlinser til dykning, er der tre eventuelle komplikationer man bør medinddrage, nemlig: 1) risiko for dekompressionsskader på hornhinden, 2) øget risiko for hornhindeinfektion og 3) risikoen for at miste linsen under dykket.

1)  Dekompressionsskader på hornhinden: Under inddykningen ophobes som bekendt en øget mængde gasarter, specielt nitrogen, i kroppens forskellige væv. Dette gælder selvfølgelig også den præcorneale tårefilm. Under uddykningen frigives disse akkumulerede gasarter i takt med det reducerede tryk. Er hornhinden imidlertid beklædt med en corneal-linse, er der risiko for, at denne luft danner små bobler, der vil smelte sammen og danne bobler af en størrelse, der fanget bag en corneal-linse, kan forårsage trykskader på hornhinden (1), (2), (3).

      En dykker, for hvem dette sker, vil under uddykningen eller umiddelbart herefter, opleve symptomer som ømhed/smerter i øjet, forekomsten af lysringe og spektralbrydning når man ser på lys, samt uskarpt syn. Symptomerne kan vare op til to timer (1), (2).

      Denne tilstand synes at kunne relateres udelukkende til brugen af corneale-linser, da der ikke er rapporteret lignende symptombilleder efter brugen af bløde kontaktlinser (2), (3). Dette skyldes forment-lig den bløde linses øgede gennem-trængelighed for luftarter.

      Der er endvidere vigtigt at bemærke, at risikoen for dekompressionsskader ved brug af corneale-linser selvsagt er størst, hvis der dykkes ud over tabelgrænser, laves for hurtig opstigning eller hvis sikker-hedsstoppene ikke overholdes.

2)  Øget risiko for hornhindeinfektion: Under dykningen er der en øget risiko for at man får vand i øjnene. Dette vand er som regel hjemsted for et stort antal mikroorganismer og nogle af disse kan forurene den prækorneale tårefilm. Under normale forhold vaskes disse mikroorganismer væk fra hornhinden, hver gang vi blinker. Er denne imidlertid delvist dækket af en kontaktlinse, opstår der her et varmt og nærende miljø for disse mikroorganismer, der hermed bedre kan formere sig og danne en infektion i hornhinden.

      Risikoen for infektioner synes at være langt størst ved dykning i ferskvand, hvor specielt amøbearter som acanthamoeba kan forårsage voldsomme sår på hornhinden og i værstefald føre til blindhed (1).

      Denne risiko kan selvsagt minimeres ved at bruge en god og veltilpasset maske.

3)  Risikoen for at miste linsen under dykket: Dette er den hyppigste komplikation til dykning med kontaktlinser (3). Dette sker typisk hvis man kommer til at åbne øjnene mens der er meget vand i masken eller man eventuelt ikke har masken på.

      Risikoen synes at være en lille smule større, hvis man bruger corneale-linser, da disse ofte har en mindre diameter og ikke sidder så fast på øjet, som den bløde-linse (3).

             Konklusion.

Afslutningsvis kan det konkluderes, at kontaktlinsebrug og dykning godt kan kombineres.

Det kan anbefales at bruge bløde-linser, da man således ikke risikerer dekompressionsskader på hornhinden. Risikoen for at få en  hornhinde-infektioner eller at miste linsen er selvfølgeligt stadig tilstede, men kan reduceres ved brug af en god og veltilpasset maske. Endvidere kan de bløde-linser fås som endags-linser eller 14-dags-linser, hvorved man kan minimere det økonomiske tab, hvis man skulle miste en linse.

Litteratur:

1.       Edmonds, C., Lowry, C., Pennefather, J.: Diving and Subaquatic Medicine; Butterworth-Heinemann 1993, 3. edition.       P. 408-409, 469.

2.       Simon, D.R. & Bradley, M.E.: Corneal Edema in Divers Wearing Hard Contact Lenses; American Journal of Ophthalmology 1978, (85) 4: 462-464.

3.       Butler, F.K.: Diving and Hyperbaric Ophthalmology; Survey of Ophthalmology 1995 (39) 5: 347-366.