Astmatikere kan normalt ikke godkendes til sportsdykning, idet der ved lægeerklæringen er krav om fuldstændig raske luftveje. Specielt med astmatikere bygger dette på, at nogle af de eksponeringer man er ude for som dykker, så som tør og kold luft, stress og anstrengelser, er triggere for astmaanfald. Lungefunktionen er aldrig direkte målt på dykkere med astma.

Der er gennemført en undersøgelse, hvor der måles FEV1 og FVC på astmatikere, som dykker i bassin og derfor er udsat for kold og tør luft og let stress. Ved denne undersøgelse fandt man ingen forskel i FEV1 og FVC hos astmatikkere og den normale kontrol gruppe. Næste undersøgelses projekt vil være at have dykkerne på dybere vand og i havet, således at de også kan udsættes for øget tæthed i luften, og dermed øget luftvejsresistens, saltvandsaspiration og det psykiske stress.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten af tætheden af luften og dermed luftvejsresistensen på astmatikeres FEV1 og FVC.

En udvalgt gruppe astmatikere med behandlingskrævende astma, som har fået målt FEV1 og FVC under dykning på lavere dybde tages med instruktør med til dykning på varierende dybden i forholdet instruktør/astmatiker 1:1. Astmatikeren skal have gennemgået, hvad der svarer til et fuldt dykkerkursus inden, men i bassin. Der skal derefter måles FEV1 og FVC, før dyk og efter dykningerne.

Da der skal være god sigt til at kunne se dykkeren på, kunne det evt. foregå under en uges dykkerferie til lidt klarere vande.

Ca. 1 uges dykning med astmatikeren samt den forudgående træning i bassin.

Der skal være uddannede instruktører til at gennemføre den praktiske del. Derudover kræver undersøgelsen et transportablet spirometer.